Sådan får du et godt resultat med glattejern
Hvad skal du tænke over, inden du køber en ny styler? Hvad er forskellen mellem budget og kvalitet, og hvordan får du dit glattejern til at holde længere? Lyko besvarer de mest almindelige spørgsmål, så du kan få det bedste resultat af din styling!
Vælg en styler til lige præcis din hårtype
Hvor ofte bruger du din styler?
En styler, også kaldt et glattejern, er et af de mest anvendelige redskaber til styling af håret. Når du skal vælge, hvilket glattejern du skal købe, skal du overveje, hvor meget du kommer til at bruge glattejernet, og hvor mange penge du vil bruge på det. Hvis du kun kommer til at bruge det engang imellem, kan du højst sandsynligt nøjes med en prisvenlig variant, fra for eksempel disse skønne mærker: Ga.Ma, Lyko, Remington eller BaByliss! Husk, at noget af det vigtigste, når du bruger glattejern er at beskytte håret med varmebeskyttelse. Det gælder uanset om du bruger et dyrt eller prisventligt glattejern!
Hvis du har tænkt dig at bruge glattejern hver dag, anbefaler vi, at du vælger et eksklusivt glattejern som for eksempel et glattejern fra ghd. ghd står for “good hair day”, og det får du med garanti af et glattejern fra ghd. En af de største forskelle er, at et dyrere glattejern har temperaturkontrol, som kontrollerer hvert sekund, så dit hår hele tiden udsættes for en jævn varme, og de har ofte fleksible plader og rundere former, hvilket gør, at du også kan lave krøller med dit glattejern. ghd har også sleep mode, så glattejernet slukker automatisk, hvis du skulle have glemt at slukke det, inden du gik ud af døren. Det er en god sikkerhedsforanstaltning! Hvis du vil have et glattejern med flere indstillinger, som er skånsomt mod dit hår og giver dig en fantastisk styling, skal du satse på et professionelt glattejern. Det er en god investering for dit hår!
Hvorfor skal du bruge varmebeskyttelse?
For at give håret maksimal beskyttelse og få et endnu mere glansfuldt resultat findes der særlige varmebeskyttende produkter tilpasset til brug af glattejern. Læs mere HER og se hvilken varmebeskyttelse, der er bedst i test! Med et produkt til glattejern beskytter du håret samtidig med, at du får din styling til at holde betydeligt længere. Et godt glattejern er mere skånsomt mod håret end daglig brug af hårtørrer, hvilket kan få håret til at miste sin elasticitet. Hos Lyko har vi et stort udvalg af produkter til brug sammen med glattejern fra forskellige mærker, som du nemt kan klikke hjem online.
Hvilke temperatur skal mit glattejern have?
En for lav temperatur er ikke at foretrække, så skal du bruge længere tid på at style og udsætter håret for varme i længere tid, hvilket kan skade håret. Men med en for høj temperatur kan du også skade håret og ødelægge det. Temperaturen på et glattejern bør befinde sig mellem 185-210 graders varme. Højere temperaturer kan skade dit hår.
Brug glattejern i tørt hår
Håret skal være rent og tørt. Vådt hår er mere skrøbeligt, og hvis du bruger glattejern i vådt hår, vil det først varme håret op for at tørre det, og det giver mere slitage. Brug derfor hårtørrer først, hvis håret er vådt. Start altid med at glatte det inderste af håret først og fortsæt udad. Brug gerne en hårklemme til at holde alt andet hår væk. Hvis du skal glatte fugtigt hår, skal du bruge et “wet to dry” glattejern, ikke et almindeligt glattejern.
Pas godt på ledningen
Glattejernets ledning er forholdsvis sensitiv. Fold ALDRIG ledningen tæt om glattejernet, da det kan få ledningen til at gå i stykker. Oftest er glattejernet varmt, og ledningen kan ikke tåle varme. Her er det en god idé ikke at folde ledningen for stramt sammen, så holder dit glattejern i længere tid. Fold hellere ledningen i store løkker og læg styleren forsigtigt på plads. Til ghd’s glattejern får du en slags “næse” eller “tud” med, som du kan sætte på glattejernet, så du beskytter omgivelserne mod varme, mens du bruger det. Smart!
Sådan vedligeholder du dit glattejern:
Når du har brugt dit glattejern i længere tid, og det begynder at blive beskidt og få rester af produkter på sig, er det tid til at rengøre det. Det er nemmest at rense forsigtigt med en let fugtet klud med vinduesrens eller rensemiddel til keramiske plader/komfur.
Hvis glattejernet er meget beskidt, og du ikke kan fjerne belægningen, kan du forsigtigt skrabe med et barberblad. Barberbladet bør kun bruges, hvis ingen af de førstnævnte løsninger virker.
Lang opvarmningstid
Hvis det tager lang tid for dit glattejern at blive varmt, kan det være et tegn på, at glattejernet er blevet gammelt og bør skiftes ud. Der er en risiko for, at glattejernet ikke opnår ønsket temperatur, og det kan medføre slitage på håret. Det er meget stor forskel på professionelle glattejern fra ghd eller GA.MA sammenlignet med andre billigere mærker.
Som med alt andet er der ikke noget, der holder for evigt. Det er svært at afgøre præcist hvor lang levetid et glattejern har, da det blandt andet kommer an på, hvor ofte det bliver brugt. De glattejern, som frisører bruger på frisørsaloner, bliver skiftet ud hvert år eller hvert andet år. Disse glattejern er fra professionelle mærker, men bliver brugt flere timer hver dag. Dermed bliver levetiden på et glattejern til hjemmebrug betydeligt længere.
Nyhed - Ledningsfrit glattejern
Den nyeste indenfor stylingverden er ledningsfrie stylers. Et glattejern uden ledning gør det hurtigt og nemt for dig at style håret, rette på krøller, skabe krøller eller glatte frizz ved bare at have glattejernet med i tasken! ghd har for nylig lanceret et ledningsfrit glattejern, som har præcis samme garanterede effekt som et full size glattejern! Glattejernet kan oplades på kun to timer i bilen, via computeren eller i en stikkontakt og giver op til 20 minutters brug! Med ghd unplugged kan du nemt og hurtigt style håret på farten! Smart!