Fem hudplejefavoritter fra hudterapeuten
Natalia Das er en af Lykos superstars, når det handler om professionel hudpleje. Her fortæller hun om sine fem hudplejefavoritter – indenfor ALLE KATEGORIER!
Natalia Das arbejder som hudterapeut ved Lyko Concept Skin på Birger Jarlsgatan i Stockholm. Her finder du mange professionelle hudplejemærker som Image, Verso, Reserol, Medik8, Dermalogica, Sisley, Dr Dennis Gross og mange mange flere! Natalia Das har udvalgt de produkter, hun allerbedst kan lide, og her er hendes prof-tips til dig!
Natalia Das:
- Lykos skønhedsredaktør bad mig om at udvælge fem hudplejefavoritter. ”Hjælp!”, tænkte jeg med det samme. ”Har du set mit skab på badeværelset?” Det er propfyldt med hudplejeprodukter og ja, jeg bruger ALT! At vælge fem favoritter føles lidt som at være utro mod alle de andre produkter i skabet, men til sidst udvalgte jeg de produkter, som jeg altid køber igen, før de er tomme. Så her kommer mine fem bedste hudplejefavoritter:
1. Dermalogica Stress Positive Eye Lift
Dem, der kender mig, ved, at jeg virkelig er besat af ØJENCREME. Lige så snart der kommer en ny øjencreme eller et nyt øjenserum, tester jeg det naturligvis og håber altid lige meget, at mine mørke rander og poser under øjnene skal forsvinde og ALDRIG mere komme tilbage. Jeg har accepteret og forstået, at de aldrig forsvinder permanent, men med de rette produkter kan man skjule fine linjer, poser og mørke rander. Stress Positive Eye Lift fra Dermalogica er min lifesaver.
Jeg har brugt den i flere år. Ved hjælp af en rund spids i metal, en såkaldt metalapplikator, påfører du cremen rundt om øjnene, hvilket giver en kølende fornemmelse. Indenfor kun 20 minutter er poserne under øjnene synligt reduceret og ser friskere ud. Jeg opbevarer min creme i køleskabet for at få en ekstra kølende effekt. Når jeg bruger Stress Positive Eye Lift fra Dermalogica om aftenen, påfører jeg en god mængde, venter i 5-10 minutter og lader produktet trænge ind i huden. Derefter masserer jeg produktresterne ind i huden. Så virker den som en magisk øjenmaske. I perioder bruger jeg andre øjencremer, men så snart jeg får poser under øjnene, kryber jeg tilbage til Stress Positive Eye Lift. Jeg kan ikke leve uden denne mirakelcreme!
2. Sisley Black Rose Cream Mask
En anden ting, jeg ikke kan få nok af, er natmasker. Hvor vidunderligt er det ikke at kunne påføre en maske om aftenen, gå i seng og vågne op om morgenen med (forhåbentligt) helt fantastisk glød?! Sisleys Black Rose Mask er HYPET indenfor skønhedsverden, da den lover plumping-effekt til huden, virker beroligende og udjævner fine linjer. Der gik noget tid, inden jeg prøvede den pga. duften af roser. Den dufter virkelig af ROSER. Når man tænker på, hvor godt denne maske sælger i hele verden, så ved jeg, at mange elsker rosenduft, men jeg var ikke så vild med det. Det er ikke duften i sig selv, men jeg forbinder duften med min mormor, hendes veninder og deres tunge parfumer, haha. Det er ikke så sexet at gå i seng og dufte som sin mormor, men jeg gjorde det. Jeg brugte et tykt lag i hele ansigtet, ventede i 20 minutter, masserede resterne ind i huden og gik i seng. ”WOW”, var det første jeg sagde, da jeg så mig selv om morgenen. Hvad skete der i løbet af natten?! Huden var fyldig, hudtonen så jævn og fin ud – og sikke en GLØD! Hver gang jeg bruger Sisleys Black Rose Mask får jeg de vildeste komplimenter for min hud og glød. Jeg forstod hypen, jeg er nu hooked - og nu EEELSKER jeg rosenduften!
3. Dr Dennis Gross Skincare Ferulic + Retinol Wrinkle Recovery Peel
Naturligvis er der et retinolprodukt blandt mine favoritter. Dr Dennis Gross er kendt for sine alpha beta-peelinger, og derfor er dette superprodukt endt lidt i baggrunden.
4. Dermalogica Age Smart BioLumin C Serum
Der findes C-vitaminserum, og så findes der Dermalogica Age Smart BioLumin C Serum ! Det føles som en DYR investering, men det kommer til at ende med en kærlighedshistorie. Produktet er hver eneste krone og dråbe værd. Der går aldrig en morgen, hvor jeg ikke påfører dette magiske produkt. Dermalogica Age Smart BioLumin C Serum passer til kombineret hud, og serummet modvirker pigmentpletter. Nogle gange når jeg har brugt C-vitaminserum kan det oxidere på huden, og mine porer på næsen bliver lidt mørkere, og så er de naturligvis mere synlige. Det sker ikke med Dermalogica Age Smart BioLumin C Serum! Serummet trænger vanvittigt hurtigt ind i huden og giver en flot glød. Resultatet kommer ikke i løbet af natten, men efter 3-4 ugers brug fik jeg en mere jævn og klar hudtone. Dette serum er det første, jeg påfører efter rens om morgenen som ekstra beskyttelse mod frie radikaler. Serummet har en lidt underlig duft og kan lugte lidt skarpt, men duften forsvinder hurtigt. Er plus er, at den underlige duft er det hele værd for at få en strålende hud!
5. Mesoestetic Melan 130+ Pigment Control
Melan 130+ er en solcreme, jeg altid har på badeværelset! Jeg vil starte med at forklare misforståelsen med denne solbeskyttelse. Neeej, den har ikke SPF 130! Det er SPF 50+. Med det sagt – det her er en solcreme, der beskytter dig mod ALT! Hvad er alt, tænker du nok? Ja, UVA/UVB-stråler, IR-lys (kilder, der udstråler varme), HEV-lys (mobiler, computere) og pigmentpletter. Mesoestetic Melan 130+ Pigment Control dækker alt og er derfor NATURLIGVIS en del af mine basisprodukter. Solbeskyttelsen er let tinted med en universel nuance, der passer til stort set alle. Mesoestetics solcreme giver en fantastisk glød og udjævner hudtonen lidt.
Om sommeren plejer det at være nok med denne solcreme som base, men om vinteren vil jeg gerne bruge lidt mere makeup, og det er ikke noget problem at komme makeup ovenpå. Mesoestetic Melan 130+ Pigment Control har en let konsistens, der hurtigt trænger ind i huden. Jeg afslutter altid min morgenrutine med creme med SPF ovenpå al anden hudpleje. Ulempen er prisen for dette produkt, men hvis du har problemer med pigmentpletter, er denne solcreme en god investering.